Ping-pong practice

Da der som regel er kor hver mandag kl. 20, og hverken Maja eller jeg har brug for at show'e off vores skønne sangstemmer, besluttede vi os for at begynde til bordtennis med målet at blive prof. inden opholdets afslutning i december.
Vi hyrede canadiske Kennedy som coach hver mandag, når han ikke skulle til fodboldtræning. Han lærte os at serve, skrue og smashe, og vi gjorde hurtigt fremskridt, men pga. interne stridigheder på holdet TEAM MAJA måtte vi afskedige ham til fordel for noget individuel træning.
Siden har Niels med sin japaner-moves været en god hjælp. Personligt har han trænet mig i bordtennishop - to skridt til højre, et til venstre, et frem, tilbage og forfra. Og ned i knæ!
Når Maja og jeg øver uden for den officielle træningstid, er der flere af drengene som med glæde joiner en omgang rundt om bordet, som oftest resulterer i, at Maja og jeg ender på sidelinjen, hvor vi så kan vente til finalen er overstået, og et nyt spil begynder.
Den sidste nye opfindelse er "de uendelige liv", som kun gælder Maja og mig. Dette var til stor frustration for Jasmin, Hans og ungarnske Daniel, for hvem det nu ikke længere gav mening at smashe os ud. Ja selv Niels var ikke helt forstående over for min nye regel.
Der er nu ikke andet at gøre for TEAM MAJA end at træne i smug, så bordtennis ikke lige vækker interesse for andre.
Dog har der været lidt problemer, da boldene bliver slidt op. Vi har heldigvis en hemmelig aftale med vores sponsor Jeppe, der har private bolde liggende på værelset, som vi kan træne med.
Og vi træner hårdt! Lige til det bliver sløret for øjnene af træthed, og blæren er ved at sprænges. Om vi bliver hjulpet eller eller modarbejdet, skal vi nok nå målet! Og ellers begynder vi bare at træne bordfodbold..
- Cecilia