Jeg og den sidste del af vores gruppe ankommer i forvirring til Topkapi paladsets hovedindgang og fortsaetter videre ind i selve parken foer paladset hvor vi moeder resten af "familien". Bygninger omringer os tıl alle sider og jeg maerker et sug i maven imens vi gaar op mod hovebygningen. Jeg er saa glad. Alt er saa nyt, spaendende og vedkommende og jeg suger det hele til mig.
Vi faar koebt billet, siger farvel tıl vores guide og jeg glaeder mig tıl at se alle de skatte, som opbevares her. Jeg griber en glad haand, moeder et smilende ansigt og halvdanser ind for at se den foerste udstilling.
Jeg gaar fra det ene menneskefyldte rum tıl det naeste og fra udstillingsvindue til udstillingsvindue og ser alt fra guldtroner, smykker, toej og vaaben til Moses's stav og Muhammeds fodaftryk. Det undrer mig ıkke, hvıs fortidens fyrster har foelt et sug i maven og aerefrygt for den sultan, som var ejer af det meste af det her...
Jeg naar den del af paladset hvor haremmet ligger og skal betale... igen! surt show, men det er det jeg har glaedet mig mest til. Der er en uventet stilhed i haremmet og naesten ingen mennesker. Der er en helt anden stemning her. Smukke mosaikker pryder vaeggene og jeg gaar forbi mange lukkede doere. Det er langt mere intimt og privat her og jeg blıver pludselig meget glad for at leve i 2009, og ikke vaere en eller anden konkubine blandt mange, som boende taet sammen med andre kvinder... Hvilke intriger har ıkke opstaaet her!! Jeg er helt lettet da jeg naar udgangen og moeder et nyt smilende ansigt fra "la familia", som jeg slaar foelge med paa tılbagevejen tıl vores hostel.
Anemone
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment